Parterapi - giv kærligheden bedre betingelser

Praksis i Svendborg og København

“de værktøjer og teknikker han har lært os, har vi fået god gavn af”

Det er forfærdeligt når du ikke har det godt med den, du elsker. Du vil sikkert gøre hvad som helst for at I får det godt. Men det kan være svært, fordi I er så vant til de dårlige mønstre at I ikke lægger mærke til dem.

Dit parforhold kan reddes og blive godt igen. Parterapi kan  hjælpe, hvis samarbejdet er godt. Kærligheden kan I finde igen – for den er der!

I skal have det godt sammen

Hvis I vil nyde jeres liv sammen, sove godt om natten og slappe af i jeres hjem, skal I have det godt med hinanden. Når der er noget galt, fylder det nemt det hele.

Parterapi billede af min kone og mig

Min kone Mia og mig i vores forvoksede have på Sydfyn

Hvad får folk til at søge parterapi?

De fleste som kommer i parterapi, siger at problemet er kommunikation – og det er det jo. Uanset hvad det umiddelbare problem er, så er kerneproblemet at det ikke lykkes at tale godt sammen om det.

Problemerne kan være

  • Gnisten er væk
  • Vi snakker forbi hinanden
  • For mange skænderier
  • Ingen sex
  • Uenighed om økonomi
  • Arbejdsfordelingen duer ikke
  • Jalousi
  • Utroskab
  • Uenighed om børneopdragelse
  • Vi overvejer at blive skilt

Overvejer I at gå fra hinanden?

Måske er afstanden imellem jer slet ikke til at leve med. I har prøvet og prøvet, men det hjælper ikke. Forsøgene ender i skænderier, kulde, tavshed eller snak som ikke føles rar. Du får nogle gange lyst til at give op og tænker ind imellem på om I skulle gå fra hinanden.

Kommunikationen er allerbedst når kærligheden er der og kan mærkes.

Hvor blev kærligheden af…?

Jeg har set det mange gange. Der er afstand, frustrationer og kort vej til skænderier eller misforståelser. I har måske begge en oplevelse af ikke at blive hørt og forstået. Måske er I bange for at I er vokset fra hinanden. Måske tænker I at kærligheden er væk, og at I ikke elsker hinanden mere.

… den ligger på lur

Min erfaring er dog at kærligheden er der selvom der er afstand og lukkethed. Det er den vigtigste grund til at jeg elsker parterapier – de er fulde af kærlighed. Den ligger ligesom på lur og venter på sin chance. Ved den mindste åbning springer den frem og erobrer hjerterne, så øjne og hænder søger hinanden, og tårerne kommer frem.

Terapien var god fordi atmosfæren var meget naturlig og lige til. Gorm var venlig og imødekommende med en stor ro. Han stillede spørgsmål, så det blev tydeligt for os, hvad der var vores problem i måden vi kommunikerede på.

Ann og Lars

Mit vigtigste råd

Jeg bliver tit spurgt om jeg har et godt råd til parforholdet. Og ja, det har jeg. Efter 22 års erfaring som parterapeut er mit vigtigste råd:

Kom i parterapi i tide.

De fleste venter for længe, og jeg hører tit sætningen: ”Vi skulle være kommet for længe siden. ”Men sent er bedre end aldrig, og

det er aldrig for sent!

Kærligheden er der, men den har fået så dårlige betingelser at den mærkes for sjældent og for lidt.

Jeg fandt et tåleligt billede af mig selv.

Vil din partner ikke i parterapi?

Her er eksempler på indvendinger som jeg hører jævnligt. Til inspiration har jeg givet et par forslag til svar som jeg godt kan lide:

Vi har det da meget godt, har vi ikke?
Svar: Jeg vil gerne have det bedre.

Alle har problemer, det er helt almindeligt.
Svar: Jeg vil gerne have det bedre med dig.

Det er for dyrt.
Svar: Det er dyrt, ja. Men hvad er prisen for at lade være?

Det kan vi da godt løse selv.
Svar: Jeg synes vi har brug for hjælp.

Parterapi er ikke noget for mig.
Svar: Har du prøvet?

Vi ved jo godt hvad vores problem er.
Svar: Ja, men der er brug for hjælp til at løse det.

Hvis intet hjælper, og det kun er dig der vil i parterapi, så kom alene. Der er næsten altid onde cirkler involveret i de fastlåste situationer, og det er ikke til at vide hvad det betyder, hvis du bryder dine dårlige vaner.

Hos mig kan I

  •  få kommunikationen til at lykkes bedre  

  • lære nyt om jeres følelser og reaktioner 

  • opdage nye handlemuligheder i konflikt

  • få det der er godt imellem jer til at blive endnu bedre

Hvordan hjælper jeg?

Jeg er god til at få folk til at snakke godt sammen. Det er det parterapi handler om hos mig. Snakken bliver god hvis I finder en mere kærlig og åben kontakt. Det er helt utroligt så nemt det kan være at tale sammen når man er i kærligheden til hinanden.

Han har mod til at stikke poterne derned hvor de fleste andre terapeuter ikke tør være med længere, og han gør det på sin egen meget nærværende, direkte og intelligente facon.

Thomas Roesen

Genfind kærligheden – og hinanden

Kærligheden er stærk når et par finder hinanden igen, efter der har været afstand imellem dem. Det er som om de har været længe væk fra hinanden og endelig finder sammen igen. Det er meget dejligt!

Mig som parterapeut

Her er nogle ord om mig som går igen:

● du er dig selv
● du er rolig
● du er ærlig
● du er til stede

Ja, det er også mit hovedfokus som terapeut og det som jeg bruger mest opmærksomhed på. Mit vigtigste værktøj er nemlig mig selv, fordi ro og nærvær smitter. Det betyder at der er trygt og rart i mit terapilokale. Det gør det nemmere for jer at være ærlige, være modige og være jer selv.

Ofte stillede spørgsmål om parterapi

Hvad er parterapi?
Formålet med parterapi er at bryde med de dårlige mønstre og få parforholdet tilbage i balance. Med parterapi kan du og din partner bearbejde og håndtere jeres problemer i forholdet. Denne terapi kan blandt andet hjælpe jer med at kommunikere bedre med hinanden samt styrke tilliden i jeres forhold.

Hvornår bør man gå til parterapi?
Hvis du oplever, at jeres parforhold tynges af dårlige mønstre og besværlig kommunikation, så kan parterapi muligvis hjælpe. Måske oplever I, at der er for mange skænderier eller følelse af afstand. Her kan en parterapeut hjælpe jer med at finde ind til kerneproblemet, så I igen kan blive glade sammen.

Hvad koster det at gå til parterapi?
Prisen for parterapi er 1.900 kr. for 90 minutter eller 8.000 kr. for 5 gange 90 minutter – I sparer 1.500 kr..

 

Pris for parterapi

En parterapi varer 90 minutter og koster 1.900 kr.

Mulighed for gratis parterapi.

Jeg tilbyder et parterapiforløb. Mange kan godt lide at dedikere sig til et forløb og på den måde beslutte sig for at gøre noget godt for parforholdet.

Pris for parterapi forløb

5 gange: 8.000 kr. Spar 1.500 kr.

Skriv meget gerne til mig hvis du vil høre mere om parterapi eller bestille en tid.