Om mig

Mand - født i 1967 - terapeut siden 1996
Jeg hedder Gorm Lundshøj og har arbejdet som psykoterapeut siden 1996. Jeg er født i 1967.

Jeg har praksis på Sydfyn og i København.

Jeg arbejder især med individuel terapi og parterapi.

Mange beskriver mig som rolig, direkte og nærværende. Ikke særlig “psykolog-agtig”. Det tager jeg som et godt tegn.

Jeg prøver at holde mig fra forudindtagethed og vil ikke presse samtaler i en bestemt retning eller prøve at nå frem til en fastlagt konklusion.

Jeg giver næsten ikke gode råd. Det vigtige er, at der opstår en ligeværdig samtale, hvor vi er ærlige og undersøger sammen.

Tempoet er ofte lavere her end de fleste er vant til. Det er nødvendigt. “Vi har ikke tid til at skynde os”.

Jeg arbejder konkret. Jeg har ikke en plan. Vi må se, hvad der sker. Samtalerne tager udgangspunkt i det menneske og den situation, som er der nu.

Jeg havde min første klient, som 29-årig og blev psykoterapeut som 31-årig.

Jeg går fortsat i supervision og terapi selv. Det ser jeg som en naturlig del af mit arbejde og mit liv.

Jeg bor på Sydfyn med min familie.

Terapilokalet ligger i en gammel lade lidt væk fra huset og omgivet af natur og stilhed.

Jeg har også praksis ved Søerne på Nørrebro i København.

Curriculum Vitae

Tidligere har jeg

  • læst matematik og fysik på Københavns Universitet
  • arbejdet i en børnehave
  • arbejdet som tømrer
  • læst til datamatiker
  • været direktør i en IT-startup virksomhed

Skriv meget gerne til mig !


    Så jeg kan svare dig.


    Kan udelades.


    Hvis du vil ringes op.


    Læses kun af mig.


    Når du sender formularen, accepterer du, at dine oplysninger behandles i forbindelse med din henvendelse. Privatlivspolitik.