Da min datter Fie var otte år, havde hun en dag to veninder med hjem fra skole. De legede inde på hendes værelse. Jeg lå på sofaen i stuen og læste avis og nød freden. Pludselig hørte jeg døren til pigeværelset ryge op, og en højfornærmet veninde – lad os kalde hende Signe – kom ud, mens hun udspyede forurettede og fornærmede skældsord tilbage mod værelset. “Så gider jeg bare aldrig mere lege med jer”, “I må aldrig komme hjem til mig”, “hvis det skal være på den måde, så går jeg bare” og den slags.

læs mere