“Med de nye værktøjer samt Gorms vedholdende evne til at få hele nældens rod frem i lyset, løsnede den gordiske knude sig. Afstanden mellem os blev lige så stille til varme, og vores frustrationer blev erstattet af anerkendelse og respekt for hinanden.”
Leder du og din partner efter en kompetent og erfaren parterapeut? Bor I i Odense omegn så læs videre her om hvad parterapi hos mig er.
Har I det ikke godt (nok) sammen?
De fleste par vil gerne have det godt sammen. Så simpelt kan det siges. Kan I genkende det?
At I elsker hinanden og har valgt at dele jeres liv med hinanden. Måske har I lavet familie sammen. Og at I gerne vil have det godt i det. Men at det samtidig kan være svært at være sammen. Måske støder I konstant ind i de samme gamle skænderier om de samme ting.
Mange af mine nye klienter kontakter mig når hverdagen hjemme er blevet for svær. Når det føles som om afstanden eller frustrationerne er uoverstigelige. Jeg hører eksempelvis ofte:
“det er for hårdt det her”
“jeg aner ikke hvad jeg skal gøre”
“min mand er åndssvag, og jeg kan ikke holde ham ud”
“vi har prøvet og prøvet – det er jo ikke fordi vi ikke vil, men forsøgene ender i vasken”
Når vi bor sammen og deler liv og hverdag i et parforhold, bliver vi udfordrede på kommunikationen og samlivet. Det siger min erfaring gennem 22 år som parterapeut. Heldigvis kan man gøre noget for at få det bedre sammen. Og man kan øve sig i at tale sammen om problemerne på en anden måde.
Parterapi med kærlighed og sund fornuft
Jeg tilbyder parterapi nær Odense hvor I får mulighed for at:
- give jeres kærlighed bedre betingelser
- få kommunikationen mellem jer til at lykkes bedre
- opdage nye måder at handle på når I er i konflikt med hinanden
- gøre samværet mellem jer mere meningsfyldt og godt
Min kone Mia og mig i vores have
Hvad er parterapi hos mig?
Når I kommer i parterapi hos mig, vil I opleve at jeg vægter at vi har et godt og respektfuldt samarbejde. I vil opleve at I bliver hørt og respekteret som de mennesker I er, og at jeg lytter til jer uden at dømme.
Herfra kan I i samspil med mig undersøge hvorfor det til tider kan være svært at være sammen. Og hvad der skal til for at I kan snakke bedre med hinanden og blive gladere sammen.
I parterapi hos mig vil jeg hjælpe jer med at I kan få løsnet op for frustrationerne og blive klogere på hvad der ligger bag. Og ikke mindst tale med jer om hvordan I gerne vil have at jeres samliv skal være fremadrettet.
Et vigtigt fokus for mig som parterapeut er at støtte jer i at få en mere åben og kærlig kontakt til hinanden. Min erfaring siger mig at det er det mest optimale udgangspunkt når mennesker skal løse konflikter med hinanden.
Måske er én af jer vred på den anden? Hvad vreden siger kan I undersøge i samarbejde med mig. Vrede kan være opklarende og hjælpe jer begge til at blive klogere på jeres egne følelser og reaktioner. Og at lære nyt om hinanden.
Måske bliver I begge rigtig kede af det inderst inde når I er uvenner eller frustrerede på hinanden? Det kan være en stor lettelse for par at være sammen i den sorg. Fordi den betyder at man savner hinanden og faktisk gerne vil hinanden.
Jeg elsker parterapier. De er ofte så fulde af kærlighed. Når to mennesker der har haft en konflikt med hinanden i lang tid, mødes igen i kærlighed, er det rørende. Det kalder jeg ‘genmødet’. Selv om man måske bor sammen og deler liv, kan man komme så langt væk fra hinanden at det føles som om man slet ikke er sammen. Når man så finder hinanden igen, er det bare skønt. Også for parterapeuten at være vidne til!
Jeg har mange års erfaring som parterapeut, og derfor har jeg nærmest oplevet ethvert problem der kan opstå mellem to mennesker.
Læs hvad mine klienter siger om at gå i parterapi hos mig.
Hvilke udfordringer har par ofte?
Den primære årsag til at par kommer i parterapi hos mig er problemer med kommunikationen. Det kan også være:
- at gnisten er væk
- at sexlivet ikke fungerer
- jalousi
- utroskab
- at hverdagen er svær
- udfordringer med fælles børn eller delebørn
- skal vi skilles eller blive sammen?
- at den ene part har det svært, fx stress, depression eller angst. Når den ene er udfordret, vil det ofte påvirke den anden. Det kan man arbejde med i parterapi selv om det i princippet kun vedrører den ene. Det kan være dejligt og forløsende at være sammen om noget der fylder i hverdagen på den ene eller den anden måde.
Uanset hvad jeres udfordringer er, er I velkomne med dem hos mig. Jeg er god til at se hvor jeres kommunikation og kontakt med hinanden går skævt og at støtte jer i at komme til at tale bedre sammen.
Om mig
I 1998 blev jeg certificeret terapeut, og jeg har haft egen praksis lige siden. Jeg arbejder konstant på at blive en endnu dygtigere terapeut og parterapeut. Det gør jeg blandt andet gennem kontinuerlig supervision og faglige kurser. Jeg er optaget af at opnå en dybere forståelse af mennesker, og af hvordan jeg bedst muligt kan støtte mine klienter i parterapi i at få det bedre med hinanden. Så den kærligheden man har til hinanden kan få de bedste betingelser.
Som parterapeut er ord som enkelthed og ærlighed vigtige for mig. Mange af de par der kommer hos mig oplever at mine ord er ret enkle. Det er de nødt til at være hvis de skal kunne anvendes i en konflikt eller i en stresset situation med familien.
Min praksis ligger i Vester Skjerninge tæt på Svendborg. Her bor jeg med min familie i en landejendom i den smukke Syltemae Ådal. Mit terapilokale ligger separat fra hovedhuset. På den måde kan jeg arbejde uforstyrret med mine klienter. Læs mere om mig her.
Du kan også se en video af mig nederst på siden her. Her fortæller jeg lidt om mit eget liv, og om hvordan jeg selv startede i terapi for mange år siden.
Jeg fandt et tåleligt billede af mig selv.
Kontakt
Kontakt mig i kontaktformularen nedenfor eller ring til mig. I kan booke en tid direkte. I er også velkomne til at stille de spørgsmål I har brug for. I får svar indenfor 24 timer.
Jeg tilbyder endvidere en gratis 20 minutters introsamtale over telefonen. Det kan I benytte hvis I gerne vil tale lidt med mig før I beslutter om jeg skal være jeres nye parterapeut.
Jeg bruger kun det I sender til at svare jer. Herefter sletter jeg det med det samme.