Hvad er en psykoterapeut og en psykolog?

Når man søger hjælp gennem terapi, møder man ofte valget mellem en psykolog, en psykoterapeut eller en psykiater. De tre gruppers uddannelser er forskellige, og deres metoder varierer ofte. Psykiatere er læger og arbejder med psykiske sygdomme – typisk med fokus på diagnoser og medicinsk behandling. Psykologer kan være uddannet til at stille kliniske diagnoser og har ofte en teoretisk tilgang. Psykoterapeuter adskiller sig ved at fokusere på samtaleterapi og menneskelige processer uden mulighed for at stille diagnoser eller udskrive medicin. Ikke sjældent har psykologer og psykiatere også taget en psykoterapeutuddannelse. 

Hvad er en psykoterapeut?

En psykoterapeut er et menneske, som har specialiseret sig i at støtte andre mennesker gennem samtaleforløb. Arbejdet handler om at være til stede i mødet med det andet menneske – ikke med færdige løsninger og svar, men med oprigtig opmærksomhed, erfaring og faglighed. Psykoterapeuter arbejder ikke med behandling af psykisk sygdom i klinisk forstand, men med det menneskelige levede liv.

Der findes mange forskellige uddannelsesveje til at blive psykoterapeut, og titlen er ikke beskyttet. Det betyder, at alle i princippet kan kalde sig psykoterapeut. Det er en udfordring, for du kan som klient ikke automatisk regne med, at en psykoterapeut har en bestemt uddannelse eller erfaring. Psykoterapeut er altså ikke en beskyttet titel – i modsætning til psykolog.

Ser man på psykoterapeutuddannelserne, er de ofte 4-årige deltidsuddannelser og foregår i privat regi. De rummer både praksistræning, egenterapi og supervision. Det betyder, at psykoterapeuten ikke blot har lært teorier, men har arbejdet med sig selv og øvet sig i selve mødet med klienter.

Man kan tage sin uddannelse ved forskellige psykoterapeutiske uddannelsessteder i Danmark. Nogle af disse er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, som også har et etisk regelsæt for sine medlemmer. Titlen psykoterapeut MPF gives af den forening, som er helt privat. Psykoterapeuter uddannes typisk uden for den offentlige sektor og betaler selv for deres uddannelse. Nogle vælger en retning som kropsterapi eller narrativ terapi, mens andre tager udgangspunkt i egne specialer og erfaringer. Uanset psykoterapeutisk uddannelsessted er det ofte et krav, at man selv har modtaget egenterapi og supervision.

Jeg praktiserer den gren, som hedder Sensetik-terapi. Her bliver man ikke psykoterapeut efter en fast pakke af moduler og eksamener. Derimod kræves, at man kan lave terapi. Det betyder mange års erfaring og terapi på egen krop. Man bliver certificeret Sensetik-terapeut, når man er klar til det – og når erfarne undervisere vurderer, at man er det. Denne godkendelsesvej er særlig for Sensetik. Den er ikke forenelig med Psykoterapeutforeningens, som vægter antal timer, teoriundervisning og eksaminer.

CTA: Her kan du læse mere om min baggrund og tilgang.

Dét kan en psykoterapeut hjælpe dig med

Mennesker kommer i terapi af mange forskellige grunde. Nogle kommer med tydelige temaer som angst, stress eller utilfredshed. Andre kommer, fordi noget føles forkert, uden at de helt ved, hvad det er. Nogle er midt i en krise – måske efter en skilsmisse, et dødsfald, alvorlig sygdom eller en dyb konflikt i en vigtig relation. Og nogle kommer, selvom de ikke har det dårligt, men fordi de vil undersøge noget grundlæggende: Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Kan det blive bedre?

En psykoterapeut kan ikke løse problemerne. Men vi kan være sammen med dig om dine tanker, overvejelser og de følelser, der hører med – og hjælpe dig med at finde vej i det. Vi arbejder med det, der viser sig i nuet, og lader det være vejviseren. Jeg tænker selv på det som, at jeg er god til at hjælpe mennesker med at være der, hvor man bedst kan hjælpe sig selv. Det er hjælp til selvhjælp. Jeg prøver at gøre mig selv overflødig.

Det, der ofte omtales som symptomer, ses i Sensetik-terapi ikke som tegn på sygdom, men som reaktioner på de valg, vi træffer i måden at være sammen med os selv på. Det kan være frugtbart at undersøge, hvad der gør dig træt, vred, forvirret eller bange – uden analyse, men med nærvær og oprigtighed. I psykoterapi undersøger vi og prøver at forstå det, som er relevant. Man kan sige, at vi leder efter et dybt nok svar på spørgsmålet: Hvad er problemet? Man kan også sige, at vi benytter psykoterapi til at forstå os selv bedre – ikke ud fra teorier, men med sansning og ærlighed.

For nogle mennesker handler det om psykiske problemer og for andre om personlig udvikling. Psykoterapeutiske metoder er mangeartede og bruges forskelligt, afhængig af hvilken tilgang terapeuten arbejder med. Selv arbejder jeg ikke ud fra psykologiske teorier, men med nærvær i nuet, så vi kan lære af det, der sker nu.

Mange psykoterapeuter har egen praksis og benytter samtaleterapi som ramme. Psykoterapi handler ikke kun om behandling af svære psykiske lidelser – men også om støtte til at leve med de personlige udfordringer, som livet kan stille. Mange vælger at gå i psykoterapi som en måde at udvikle sig selv på – ikke kun for at få hjælp til det, der er svært.

CTA: Her kan du læse om, hvilke temaer jeg ofte møder i terapien

Hvad er forskellen på en psykolog og psykoterapeut?

Forskellen mellem en psykolog og en psykoterapeut handler først og fremmest om uddannelsesveje og lovgivning:

• Psykolog er en beskyttet titel. Man må kun kalde sig psykolog, hvis man har en kandidatuddannelse i psykologi fra universitetet.
• Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel. Alle kan kalde sig det – også uden uddannelse eller træning.

Der tales nogle gange om ‘psykolog vs. psykoterapeut’ eller ‘terapeut vs. psykolog’, men det er sjældent en præcis måde at stille spørgsmålet på. Det relevante er: Hvem sidder du overfor, og hvad har de med sig?

Skal du vælge en psykolog eller psykoterapeut?

Det vigtige svar er: Det er mennesket, der er vigtigt. Ikke deres titel, køn, alder eller hvad man nu kan fokusere på, men deres måde at være sammen med dig på. Der er forskning i psykoterapi, som underbygger, at dette er det vigtigste for udbyttet af psykoterapi. Psykoterapi handler ikke kun om behandling af svære psykiske lidelser – men også om støtte til at leve med de personlige udfordringer, som livet kan stille.

Der kan være situationer, hvor det giver mening at vælge en psykolog – for eksempel hvis du har brug for en diagnose, en arbejdspsykologisk vurdering, eller hvis du søger en henvisning gennem lægen. Det offentlige behandlingssystem arbejder primært med psykologer og psykiatere, som kan stille kliniske diagnoser og i nogle tilfælde udskrive medicin. Men i de fleste tilfælde handler det ikke om titel, men om relationen.

Hvis du for eksempel kæmper med følelsen af meningsløshed, en identitetskrise eller oplever at sidde fast i livet, kan det være lige så relevant – måske mere – at tale med en erfaren psykoterapeut. Mange psykoterapeuter har netop valgt denne vej, fordi de ønsker at støtte mennesker i deres livsproces gennem psykoterapi.

Min erfaring er, at det, der virkelig virker i terapi, er ægte nærvær og det medfølgende ægte menneskelige samvær med én, der ikke har travlt med at fikse dig, men som tør være der som sig selv. En, der kan hjælpe dig med at være dér, hvor du er – og på den måde opdage nye veje.

CTA: Her kan du bestille tid eller læse mere.